Afhold sansebetonede arrangementer med mening!

Baggrund for dette indlæg:

Eksperimental Marketing er et forholdsvist nyt arbejdsområde (eller i hvert fald at der er sat ord og teorier på) indenfor markedsføring og kommunikation. Ved eksperimental marketing, udvikler virksomheder markedsføringskampagner hvor der skabes aktiviteter og events med udgangspunkt i virksomhedens brand.

Først opstilles der 3 personlighedstræk for brandet (altså hvordan ville brandet være, hvis det var en person). Herefter sammenholdes personlighedstrækkende med de fem sanser (se, høre, føle, lugte og smage) hvor man spørger ”hvordan kan denne personlighedstræk vises gennem fx smagssansen?”. Målet er at inddrage alle sanser, fordi en oplevelse opleves mere intens og huskes bedre, jo flere sanser der er i brug. Dette er de to første punkter i BETTER-modelen[1] (Brand personality, Emotionel connnection, Target audience, Tow-way interaction, Exponential element og Reach), og som er dem der danner grundlag for det jeg videre vil snakke om. Resten af teorien (og bogen for den sags skyld) er dog også yderst spændende, og kan klart anbefales at læses hvis man arbejder med virksomheds branding eller sansebetonede oplevelser.

Personen som arrangement essens:

OBS: Det her er udelukkende mine egne tanker, og jeg har endnu ingen dokumentation på resultater i praksis.

BETTER-modellen tager udgangspunkt i personlighedstræk – og personlighedstræk er jo også at finde i rigtige mennesker. Så skal du lave et arrangement (fx rund fødselsdag, bryllup, børnefødselsdag, jubilæum eller andet hvor en eller flere personer hyldes), hvorfor så ikke sætte fokus på dagens hovedperson(er)?

Lad os se på et tænkt eksempel:

Eksempel (bryllup):

Personlighedstræk:

Brudgom: Vidensbegærlig: Han følger med i nyhederne, læser bøger og researcher på nettet fordi han godt kan lide at følge med i samfundet og verdens generelle udvikling

Brud: Designbevidst: Hun holder alverdens mode- og boligmagasiner og følger altid med i de nyeste trends.

Fælles: Naturelskere: Parret elsker at opholde sig i naturen, finde svampe, gå på jagt, fiske, få picnic og meget mere.

Følelsesmæssig forbindelse (sanserne):

Forslagene i sig selv virker ikke som den store raketvidenskab, og kan måske endda synes indlysende. Men hvor mange gange har man ikke hørt om en ny opfindelse hvor man tænker “nåååårh ja selvfølgelig, hvorfor er det ikke blevet opfundet for længe siden?!”. Når man tvinger sig selv til at spørge hvordan kan denne sans bruges til at anvende dette personlighedstræk, udvikles idéer ligesom ved enhver anden brainstorm model – og idéudviklingen  er netop en af modellens kernekompetencer.

Sans Idé Personlighed
Smag, Se, Føle Til kaffen serveres der småkager med små sedler i, i stil med kinesiske lykkekager. På sedlerne står der en masse forskellig viden, inspireret af hvad brudgommen interesserer sig for Videbegærlig
Smage, Dufte Dele af maden er produceret af råvarer som parret selv har fundet i naturen. Det kan fx være en svampesovs. Manden kan også være produceret af mere utraditionelle råvarer som parret ikke nødvendigvis selv har samlet, men som er at finde i naturen. Fx havtorn eller løvstikke. Til hovedret serveres der kronhjorte bøffer. Naturelskere
Se, Føle Til festen er der dresscode efter en tøj tendens der er fremme i øjeblikket. Det kan fx være farve, stil eller materiale. Designbevidst
Føle, Høre Et hjørne eller rum er indrettet som lounge område hvor der spilles musik med naturlyde i. Møblerne er lavet af træ og området er holdt i naturens farver Designbevidst, Naturelsker

  

Det er selvfølgelig muligt at finde på mange flere elementer, og det vil jeg også råde folk til at gøre, hvis de vil afholde et sådan arrangement. Man skal desuden huske på ikke at lave modstridende elementer. Fx vil det være helt forkert at lægge en papirdug på bordene, idet denne både strider mod designbevidst og naturelsker. Som underholdning vil det ligeledes være forkert, at inviterer en kendt reallity stjerne (idet disse ofte opfattes som ikke særlig kloge) til at optræde, da denne strider med videbegærlig.

BETTER-modellen og resten af teorien indenfor Eksperimental Marketing, kan desuden hjælpe dig med hvordan du får gæsterne til at mindes festen i længere tid. Fx er fotos, brug af sociale medier, gaver mm. nogle af metoderne hertil. – Hvordan du får flere gaver må du dog selv klare!


[1] Experiential Marketing, skrevet af Shaz Smilansky, kap 3

Skriv en kommentar